Bliv frivillig hos Køgespejderne
Hos Køgespejderne er vores frivillige spejderledere den rygrad, der gør at foreningen kan fungere i det daglige spejderarbejde.
Alle hos Køgespejderne bidrager frivilligt og er ulønnede. Vi synes alle det er sjovt at være med til at udvikle børn og unge i vores fritid - og vi får selv et stort udbytte af det. Vi nyder alle at være ude i naturen, i alt slags vejr, og oplever alle årstiderne, samme med vores spejdere.
Vores mål er at have én spejderleder for hver 5 spejdere. Dette sikrer en stor voksenkontakt for det enkelte barn og det betyder, at spejderlederne er mange sammen om hver afdeling. Da vi har stor tilgang af spejdere, har vi brug for nye ledere, så alle interesserede kan få plads hos Køgespejderne.
Tidligere spejder? Naturinteresseret eller glad for at være sammen med børn og unge? Du behøver ikke selv at have været spejder (men du må selvfølgelig gerne have været det), fordi det vigtigste er, du kan lide at være ude i naturen sammen med børn og unge. Hele året.
Vi skal nok hjælpe dig på vej – du vil den første tid få en ledermakker, som vil hjælpe dig rigtig godt i gang, Hvis du blot har mod på at give børn og unge gode oplevelser, og indgå i et fantastisk fællesskab, så skal vi nok klare resten sammen.
Hvis du har lyst til at være med på spejderlederholdet eller vil du blot høre mere om at være medr hos Køgespejderne kan du kontakte os på mail: info@koegespejderne.dk eller skrive dit navn, telefonnummer og mail nedenfor, så kontakter vi dig